image_print

 

højre_stream_

venstre_stream_

ESBJERG RETUR

På onsdag besøger Team Fjelsted Korskroen til returmatch mod Esbjerg Vikings,
som er opsat på at få revanche for nederlaget i Fjelsted. Dermed er der udsigt til endnu et spændende opgør, som givetvis ikke bliver en af årets letteste opgaver

fuld_banner_racer

Team Fjelsted møder Esbjerg i følgende opstilling: Grzegorz Zengota (A), Ulrich Østergaard (B), Patrick Hougaard (B), Nicki Barrett (C) og Patrick Hansen (D).

Team Fjelsted fik kamp til stregen da de for tre uger siden havde besøg af Esbjerg Vikings og først i allersidste heat reddede reddede en fire points sejr i land efter en uhyggeligt tæt match.
På onsdag mødes de to hold igen til returmatch på Granly Speedway Arena (også kendt som Korskro-banen), og da det denne gang er Vikingerne, som nyder godt af hjemmebanefordelen, venter der Team Fjelsted en vanskelig opgave, hvis de skal hente endnu en sejr – eller i det mindste et bonuspoint.

Ganske vist er Esbjergenserne ikke kommet alt for godt fra start i denne sæson, mens Team Fjelsted for øjeblikket indtager Ligaens førsteplads. Men Vikingerne er fortsat opsat på en plads i superfinalen, og deres holdleder Ib Pedersen har derfor svoret, at Fjelsted-kørerne ikke får lov at tage et eneste point med sig hjem fra Korskroen.

Holdleder Morten Svendsen indrømmer da også, at Esbjerg denne gang er favoritter til en sejr:
– Erfaringen siger mig, at vi har det svært i Esbjerg, lyder hans kommentar.
– Der er ikke mange, der regner med, at vi bare kører derover og vinder, og Esbjerg regner i det mindste selv med at slå os på hjemmebane, fortsætter Morten. Så på en måde er det nærmest en gratis match for os, for vi skuffer ikke nogen, hvis vi taber.

Det betyder dog ikke, at Morten er indstillet på at give sejren fra sig uden kamp, selv om et nederlag ikke vil være en katastrofe:
– Vi tager til Esbjerg og gør vores bedste, og så håber vi, at vi kan drille dem mere, end de regner med! siger han.

Morten har i denne uge givet Peter Kildemand fri til at deltage i et vigtigt løb i Polen, og i hans sted har han hentet polske Grzegorz Zengota ind på holdet. Zengi, som han kaldes blandt venner og fans, kører til daglig for Leszno i den polske Ekstraliga samt for Swindon Robins i den engelske Elite League.
Dertudover er der genvalg til Ulrich Østergaard, Patrick Hougaard og Patrick Hansen og endelig er Nicki Barrett tilbage på holdet som C-kører.

Holdopstillingen bliver:

Esbjerg Vikings     Team Fjelsted
1. Niels Kristian Iversen (A) 1. Grzegorz Zengota (A)
2. Mikkel Bech (B) 2. Ulrich Østergaard (B)
3. René Bach (B) 3. Patrick Hougaard (B)
4. Michael Palm Toft (C) 4. Nicki Barrett (C)
5. Jonas Jensen (D) 5. Patrick Hansen (D)

Matchen køres onsdag d. 3. juni kl. 18.30
på Granly Speedway Arena / Korskro Motorcenter, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N


– Se matchen på livestream –

Livestream fra matchen Esbjerg Vikings – Team Fjelsted kan ses på www.esbjergmotorsport.com ogwww.osderelskerspeedway.dk fra onsdag den 3. juni klokken 18.30.

Tilbage til: Nyheder