2. plads til 2.div.

2. plads til 2.div.

Fjelsteds 500cc 2. div. hold satte to points mere på kontoen, da de tirsdag aften besøgte Silkeborg til sæsonens anden match, som gav sejr til hjemmeholdet, mens Grindsted besatte tredjepladsen.

Strengt taget stod også Brovst på heatskemaet; men i en division hvor mange af kørerne er under uddannelse, kan det være ganske svært at stille et hold på en tirsdag aften i eksamenstiden, og nordjyderne havde derfor været nødt til at trække sig fra matchen.
Dermed blev der points til alle i hvert eneste heat, og Silkeborg, Fjelsted og Grindsted fulgtes da også smukt side om side gennem de første otte heats.
Herefter begyndte hjemmeholdet så småt at trække fra, mens gassen så småt gik af Grindsted, som kørte deres første match i denne sæson.

Silkeborg satte for alvor trumf på, da de vandt de sidste fem ordinære heats, og efter heat 16 havde de bragt sig ti points foran den nærmeste konkurrent, Fjelsted.
Dermed blev de fire nominerede heats en ren formssag, og Silkeborg og Fjelsted delte dem i nogenlunde fred og fordragelighed med to sejre og to andenpladser hver.
Topscorer for Fjelsted blev Frederik Jakobsen, som dog måtte vinke farvel til en maksimumsscore, styrtede efter at have ført heat 16. Han kom dog på cyklen igen, og med kun tre kørere på banen kunne han redde et enkelt point til i alt 13.

Resultat:

Silkeborg = 50
1. Mark Pedersen: 3,3,3,3,2 = 14
2. Kalle Greve: R,3,2,3,3 = 11
3. Niclas Nielsen: 3,2,3,3,3 = 14
4. Oliver Kirkegaard: 2,1,3,3,2 = 11

Fjelsted = 40
1. Frederik Jakobsen: 3,3,3,1,3 = 13
2. Mathias Vilsmark: 2,2,2,2,2 = 10
3. Chris Gade: 1,1,2,2,2 = 8
4. Jacob Bøgh Jensen: 2,2,1,1,3 = 9

Grindsted = 27
1. Michael Pedersen: 1,2,2,2,1 = 8
2. Victor Egeskov: 1,1,R,M = 2
3. Jannik Sørensen: 3,1,1,1,1 = 7
4. Kevin Sambleben: 2,3,1,2,1,1 = 10

Brovst = 0
1. N/S = 0
2. N/S = 0
3. N/S = 0
4. N/S = 0

Tilbage til: Nyheder