Hattrick i 1. division

Fjelsteds 500cc 1. div. hold vandt sin tredje match i træk, da de lørdag besøgte Esbjerg, som måtte ud i omkørsel mod Vojens, før de reddede andenpladsen hjem. Matchens fjerde deltager, Silkeborg, kom for sent i gang til at komme i nærheden af podiepladserne.

Retfærdigvis skal det siges, at Silkeborg lagde flot ud med en sejr i dagens første heat; men allerede et par heat senere var gassen gået af ballonen, og man nåede helt halvvejs ind i matchen, før de igen begyndte at sætte points ind på kontoen, og på det tidspunkt stod det for længst klart, at kampen om sejren ville komme til at stå mellem Esbjerg, Vojens og Fjelsted. Den så oven i købet ud til at blive uhyggeligt tæt, indtil Fjelsted hen imod slutningen af de ordinære heats begyndte at lægge afstand til konkurenterne med Esbjerg som nærmeste forfølger.

Afstanden til mellem Fjelsted og Esbjerg var dog ikke større, end at hjemmeholdet havde en chance for at vinde matchen; men Fjelsted fortsatte de gode takter og sluttede med en ganske overbevisende sejr, mens Esbjerg til gengæld måtte se sig indhentet af Vojens og dermed måtte ud i et skilleheat om anden og tredjepladsen.

Dermed blev resultatet:

Fjelsted = 44
1. Frederik Jakobsen: 2,2,3,3,3 = 13
2. Patrick Lykke Nielsen: 1,1,0 = 2
3. Henning Bager: 1,3,0,3,3 = 10
4. Mark Beyer: 1,3,1,2 = 7
5. Mikke Bjerk: 3,2,3,3,1 = 12

Esbjerg = 31+3
1. Jonas Jensen: 3,3,3,2,d = 11+3
2. Kasper Andersen: 2,1,2,3,0 = 8
3. Patrick Josefsen: 3,2,1,d,0 = 6
4. Mark Frimodt: 0,1,0,0 = 1
5. Kasper Koldsgaard: 1,2,2 = 5

Vojens = 31+2
1. Lasse Frederiksen: 3,2,3,d,3 = 11+2
2. Michael Thyme: 2,1,1,1,1 = 6
3. Emil Engstrøm: 0,2,0 = 2
4. Peter Karger: 2,3,1,d,1 = 7
5. Patrick Bjerregaard: 2,F,2,1 = 5

Silkeborg = 25
1. Emil Grøndal: 3,0,3,1,1,2 = 10
2. Jesper Scharff: 1,0,2,2,2 = 7
3. Kalle Greve: 0,R,0 = 0
4. Lasse Pørtner: 0,0,2,3,2 = 7
5. Kasper Lauridsen: 0,1,0 = 1

Tilbage til: Nyheder