Jason Jørgensen

1. div

Hjemmeside: www.facebook.com/teamjasonracing

Jason er 21 år og har kørt speedway siden sin tidligste barndom. Jason er 80cc Europamester i 2013 og 2014, 80cc Nordisk Mester i 2013, 80cc Dansk Mester i 2012 og Guld i Metal Speedway League med Munkebo Scorpions 2015. Team Fjelsted er glade for at Jason, nu endelig er med i truppen, hvilket Jason selv har udtrykt voldsom stor glæde over, da han føler sig mest hjemme i Fjelsted, hvor også hans far John Jørgensen har haft mange år som elitekører.
Jason røg næsten bogstavelig ud af starten i begyndelsen af sæson 2018 og forhåbningerne hos såvel ham selv som i Teamet var endog meget store. Desværre blev han skadet ret tidligt i sæsonen og kom aldrig rigtig helt ovenpå igen.
Nu er det 2019 og Jason glæder sig vildt til en sæson, hvor han forhåbentlig kan holde sig fri af skader og køre hele sæsonen igennem. Teamet håber det samme, for der er helt sikkert masser af point at hente i Jason, hvis skaderne finder andre steder hen. Talentet er der så absolut, men heldet skal også følge med, så det bliver uendelig spændende at følge Jason i denne sæson.